HVORDAN KOMMER VI TIL CYPERN?

I booker selv Jeres rejse til/fra Cypern

Flyv til enten Larnaca eller Paphos internationale lufthavne. Det er nemt og hurtigt at komme herned og lufthavene er små og ventetiderne til paskontrol og bagage normalt meget korte ift. andre klassiske charterdestinationer.

WizzAir har direkte fly til Larnaca fra både København og Billund hele vinteren.


Lufthansa, British Airways, Austrian, LOT, AirBaltic tilbyder fly med en mellemlanding. Endelig flyver både RyanAir og EasyJet med mange muligheder for selv-bookede stopover i forskellige storbyer, fx. London, Budapest, Vien, Sofia mm 

I bliver hentet og bragt til/fra lufthavnen i vores luksus minibus.

Hvis I ønsker det kan vi også sørge for I har en lejebil stående klar, til jer der foretrækker at have "egen bil"  under jeres ophold.

Vi anbefaler dog at I lader jer køre, så skal I ikke spekulere på hvordan man kører venstre rundt i rundkørslen ud af lufthavnen. Ja, der køres i den "forkerte" side på Cypern, det er jo en gammel britisk koloni.

COVID19 og FlightPass

Du skal have et FlightPass og en negativ COVID19 test, max 72 timer gammel med i kufferten hvis du vil ombord på flyet til Cypern. Læs om hvordan det foregår nederst på siden her.

 
90246718_2792533357490732_54585814395178

TIPS TIL WIZZAIR

Vi har selv brugt WizzAir, som er Ungarnsk, rigtig meget og det fungerer rigtig godt, her et par gode råd baseret på vores erfaringer:

  • Det er smart at booke "Priority" hvis du ønsker et sæde med lidt længere benplads og at medbringe en almindelig kabinekuffert (det hedder stor i WizzAir sprog og koster ellers ekstra). Begge er inkluderet i "Priority"

  • Flyver du bare to gange med WizzAir har du tjent et medlemsskab af deres "Discountclub" hjem, og du får altid rabat til dig selv og een medrejsende.

  • Husk som altid at være meget opmærksom på vægt- og størrelses begræningerne. De håndhæves meget stringent, i hvertfald på vej ned fra DK, det er her de laver penge.

  • En cykelkuffert koster normalt kun €60 og må veje 32 kg, så er der også plads til lidt tøj, hjelm, dunk mm.​

  • Er du usikker på om du kan rejse de dage du kigger på eller om der skulle komme noget i vejen, så bestil billetten med WizzFlex. Så kan du ændre eller helt aflyse flybilletten helt frem til 3 timer før afgang. Du får IKKE refunderet dit køb, men pengene indsættes på din "Wizz konto" ​

  • Husk at tjekke ind online mindst 3 timer før afgang, brug evt. deres APP, så har du boardingpasset ved hånden og skal ikke tænke på papir.

 

FLIGHTPASS OG COVID19 TEST

Cyprus FlightPass

Alle der rejser ind i Cypern skal registrere sig og downloade et FlightPass indenfor de sidste 24 timer før indrejse.
Hjemmesiden er på Engelsk, men det er nemt og overskueligt. Brug evt. Google Translate.

Du kan læse om og udfylde et FlightPass HER

Du modtager dit FlightPass elektronisk, som en PDF og det er nok at have den på din smartphone eller pad. Men husk at downloade den så du kan vise den både ved Check-In samt pas- og indrejsekontrol i både Danmark og Cypern.

RT-PCR COVID TEST

Danmark er ratificeret som et B-land i Cypern og derfor skal du uploade et bevis på din negative COVID19 test sammen med udfyldning af dit FlightPass.

Vær opmærksom på testen max må være 72 timer gammel og det skal være en PCR test, altså sådan en du kan få hos testcenter Danmark i de hvide telte eller de officielle teststationer.

Husk at der ofte skal bestilles tid. Læs alt om testcenter DK og bestil tid HER