1.jpeg

LANDEVEJS UGEN

Dette er ugen for dig der elsker smalle dæk, timelange opkørsler, lynhurtige nedkørsler(du tager dem i dit tempo), små snoede bjergveje og rullende kyststrækninger, landevejsugen har det hele og lidt til.
Fik vi nævnt kaffestoppene? 

Alle ture starter direkte fra vores villa/hotel. De fleste dage er det rundtur, men en-to gange ila. ugen tager vi på langtur og møder aktivitetsgruppen i fx. Paphos eller Nicosia og tager sammen hjem(ikke cyklende). 

Vi kører rigtig mange bjergveje, som er små, tomme for trafik og med meget varierende kvalitet asfalt. Så du skal have lyst til andet end fin polerede racerbaner og flade, lige landeveje, det findes stort set ikke på Cypern! 

Til gengæld er der hundredevis af km småveje i alt fra 0 - 2.000 meter over havet, så du skal nok få en på cykelopleveren og nå at blive træt et par gange i løbet af ugen. 

Der er mange muligheder og turene tilpasses altid gruppens deltagere, vejr, føre og lokale forhold.

Se datoer for vores landevejsuger og eksempel på programmet herunder.

 
 

DATOER OG PRISER

Ingen ledige ophold

UGE 47

14 – 21 november 2020

VILLA FRANCO – luksus og Middelhavsudsigt.

UGE 49

28 nov  – 5 dec 2020

SPA hotel Ayii Anargyri – 4* luksus på vestøen

UGE 6

6 – 13 februar 2021

Villa

UGE 9

6 – 13 februar 2021

Villa

UGE 12

21 – 28 marts 2021

SPA hotel Ayii Anargyri – 4* luksus på vestøen

Special uge – mulighed for at deltage i etapeløbet Cyprus Grand Fondo

PRIS OG SERVICE

Priserne ser du under hver enkelt uge, de varierer afhængig af type overnatning.

Læs om de forskellige faciliteter under vores overnatningssteder

INKLUDERET

  • Transport til/fra Larnaca lufthavn (LCA)

  • 7 nætters ophold i privat værelse med eget bad og toilet.

  • 7 x morgenmads buffet

  • 4 x frokost snack eller AFTER-ride snacks

  • *2 x Gourmet middag på lokale restauranter - ved Villa overnatning

  • *4 x Gourmet middag på hotelets restauranter - ved Hotel overnatning

  • Fri kaffe/the – selvservice 

  • 2 dagsture til fx. Nicosia og Paphos med bus (kun retur for RYTTER) med tid til individuel sightseeing

  • 2 x SPA besøg - ved "Hotel" overnatning 

  • Rådgivning og hjælp med booking af individuel sightseeing.

  • Mindst to ugentlige vaskedage for sportstøj

  • Adgang til basic cykelværktøj, pumpe, arbejdsstand, cykel vask og sikker cykelparkering

  • Alle lokale turistskatter samt bidrag til den danske Rejsegarantifond

*Bemærk antallet af inkluderede middage afhænger af overnatningstype.

IKKE INKLUDERET

  • Fly til/fra Cypern

  • Cykelleje

  • Drikkevarer og mellemmåltider 

  • Middage på dage med individuel aftensmad eller ture 

  • Adgangsbilletter til kulturelle aktiviteter/seværdigheder 

  • Ekstra services så som massage, SPA behandlinger, lejebil, enkeltværelse etc. 

  • Cykelmekaniker og reservedele

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Deltagerantal og gennemførsel:

Der er max plads til 7 x 2 deltagere per uge, dvs 14 deltagere.

Vi garanterer en uges gennemførsel ved mindst 6 deltagere booket senest 60 dage før ankomst.

Testuger 2020: 

I 2020 tester vi sammen overnatningssteder, aktiviteter og cykelruterne.
Som tak for jeres feed-back og forståelse er priserne lidt lavere.

Vi garanterer testugernes gennemførsel uanset deltagerantal, men rykker fra villa til hotel ved færre end 6 deltagere.

 

UGENS RYTTER PROGRAM

OBS: Vær opmærksom på dette kun er et eksempel. Hver uge varierer afhængig af hvor vi bor samt tilrettelægges efter deltagernes niveau, vejr, lokale forhold og guidens humør.

Vi garanterer trætte ben og store smil på læben, når vi er færdige med dagens tur.

DAG 0

0km, 0hm

Rejse og ankomstdag. Du ankommer typisk midt aften/nat så bare sørg for at blive frisk til i morgen.

DAG 1 - GODT I GANG ER...

70 - 90km, 1.000 hm

Du sidder og tripper under velkomstmødet og vil bare hurtigst muligt ud og samle din cykel/justere din lejecykel og så afsted. Bare rolig, du skal nok få brugt alle kræfterne.

På dagens introduktionstur kommer du nemlig med det samme til at stifte bekendtskab med højdemeter, både dem der går op og ned. Vi kombinerer lidt rullende bakker med een god lang stigning og så alle får lært at køre eget tråd op og kommer godt igang. Flotte udsigter, fede og hurtige nedkørsler samt de lokale specialiteter er garanteret med i turen. Du sover godt i aften.

DAG 2 - KORIOUS DAM OG LANDSBYERNE

90 - km, 1.700+ hm

Cypern samler på vand, der er nemlig ikke så meget af det. Det har skabt en lang række super flotte damme rundt om på øen, dem udforsker vi, kører rundt om og op over. Undervejs passerer vi en masse af de små hyggelige landsbyer, der bindes sammen af et virvar af små, snørklede bjergveje. En perfekt kombo til landevejscykling. I dag smager du, måske for første gang, Cypriotisk kaffe, der er ikke andet inde midt i bjergene.

DAG 3 - DAGSTUR TIL PAPHOS

100+ km og 2.000 hm

Det er ugens KONGEETAPE

Afhængig af vejret og godheden af dine ben, kører vi det store sving eller de små sving. Det store går helt op over Troodos og øens højeste bjerg ⏤ mt.Olympos (1.952moh) og det bliver en marathon dag. Ellers holder vi os i baglandet over kyst landskabet og de helt høje bjerge. Uanset hvilken rute vi vælger, så er du rigtig glad for at se partneren i Paphos, hvor vi møder aktivitetsgruppen. Den sene eftermiddag og aftenen bruger i sammen i Paphos, inden vi bliver kørt hjem i bus.

DAG 4 - FRIT VALG

Hviledag eller kaffetur

Efter 3 dages intensivt program er det tid til ugens overliggerdag eller en selvguidet tur ud fra villaen/hotellet. Deltag evt. i morgenyoga og få strukket de ømme muskler godt igennem, det er desværre sundt. Er der stemning for det tilbyder guiden gerne en kaffetur, bare lige for at holde benene igang.

DAG 5 - KLOSTERET PÅ TOPPEN

80 - 90 km, 1.300 - 1.700 hm

Dagen starter rullende, det har du nu lært at betragte som fladt! men langsomt går det op og vi skal se lidt kultur (eller er det den fantastiske udsigt) fra toppen af Stavrovouni klosteret. Her køres hvert år et "fra bund-til-toppen" ræs, hvem sagde skiltespurt? Turen hjem afgøres af ben og humør, det kan enten blive flot skov og bjergveje eller vi tager den til kystbyen Zygi og drikker kaffe.

DAG 6 - LANGTUR TIL NICOSIA

85 km, 1.700 hm

Så er det hovedstaden der kalder! Den to-delte by med en Græsk-Cypriotisk og en Tyrkisk-Cypriotisk del ligger ikke så langt væk, MEN mellem os og den finder vi Machairas bjergene og et drømmeland af små sjove bjergveje på både nord og syd kanterne. Afhængig af vejret og godheden af dine ben, kører vi en måske to lange opkørsler, den sidste på over 50km helt ned til Nicosia. Her møder vi aktivitetsgruppen og i nyder den sene eftermiddag og aftenen sammen, måske går i en tur ind i Tyrkiet (hvis vi må komme ind).

DAG 7 - SELVGUIDET/HJEMREJSE

Frit valg

Sidste formiddag kan du lige nå en kort selvguidet tur inden cykel afleveres/pakkes og vi siger på gensyn.
Du kommer hjem med gode ben, når de altså for lov at restituere.

 

CYKEL KRAV - EGEN ELLER LEJE

Du bestemmer selv om du medbringer din egen cykel eller lejer gennem os.
Læs kravene til dig der medbringer egen cykel herunder. Husk også at læse kravene til dig som rytter HER

Vores lejecykel tilbud finder du HER

GEARING

Med op til 2.000hm + på de helt lange ture og mange opkørsler der tager 1t+ (!) er LAVE gear det VIGTIGSTE på din cykel. Kører du "compact" set-up bør du helt sikkert tjekke om du kan skifte til en mindre klinge foran. Har din kassettes største klinge kun 30 tænder får du det hårdt, meget hårdt. Guiden kører med 34 og selvom det ikke lyder af meget er det over 10% forskel. Det kan mærkes når % er tocifrede.

DÆK

Ingen super slicks eller semi. Asfaltvej er to vidt forskellige begreber i Danmark og på Cypern. Løst grus og fedtede veje med til tider dårlig asfalt er noget du må være forberedt på. De dårligste er valgt fra, men vi går efter oplevelsen. Kom med gode stærke dæk, tænk ikke på at spare 50gr, men på en sikker og sjov tur. Tubeless eller dækindlæg kan være en god ide.

GENERELT

Det er de færreste af årets uger din cykel bliver brugt så meget som den vil blive i ugen hos os.
Et ualmindeligt brug, kræver ualmindelig GOD forberedelse!

Sørg for din drivline er velkørende, lejer er ny fedtede, bremsekloder NYE, evt bremse og latex væske efterfyldt og cyklen "bare spiller".

Ring/skriv gerne og lad os tage en snak om din gearing og cykel er ok til bjergene hernede.
Vi har naturligvis det mest almindelige cykelværktøj til rådighed og hjælper gerne med at samle din cykel og lave små reparationer.
Ved brug for mekaniker ekspertise ringer vi til vores lokale partner.
Din cykelkuffert er der naturligvis plads til på lager eller i garagen, så skal du ikke sove med den.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

©2020 by Fit&Bike - Active Holidays

  • Facebook
  • Instagram